Job i Ebeltoft Idræts- og Kulturcenter
Cafebestyrer
Vil du være hjertet i Caféen hos EBIC?
I Ebeltoft Idræts- og Kulturcenter summer hverdagen af liv. Her mødes børn, unge, familier, frivillige, sportsfolk og kulturinteresserede – nogle på farten, andre for at nyde en pause med god mad og en hyggelig stemning. Nu leder vi efter en cafebestyrer, der har lyst til at være med til at sætte rammen for alt dette.
Om rollen
Som cafebestyrer bliver du drivkraften i udviklingen af vores café som et varmt, lokalt samlingspunkt. Den skal være et sted, man har lyst til at slå sig ned – om det er for en kop kaffe, en sund bid mad eller som en naturlig del af dagens aktiviteter i centeret.
Du får det overordnede ansvar for driften, men også friheden til at præge caféens retning, menukort og udtryk. Og vigtigst af alt: Du bliver en del af et hus fyldt med engagerede mennesker, der arbejder for fællesskab, bevægelse og gode oplevelser.
Dine opgaver bliver blandt andet at:
• Sikre en velfungerende daglig drift – lige fra planlægning og varebestilling til egenkontrol, madlavning og servering
• Samarbejde tæt med foreninger, klubber og andre aktører om stævner, konferencer og events
• Indgå aktivt i vagtplanen sammen med dine medarbejdere
• Udvikle menukortet med fokus på kvalitet, sundhed og bæredygtighed
• Lede og motivere 1–2 medarbejdere i det daglige
• Skabe en imødekommende og hyggelig atmosfære i caféen
• Bidrage i EBICs styregruppe og dermed få en vigtig stemme i udviklingen af hele centeret
Du er en succes, når…
• Caféens åbningstider følger centrets puls – og gæsterne oplever, at caféen er en naturlig del af deres aktiviteter
• Omsætningen er steget markant, fordi gæsterne vælger at vende tilbage og anbefale caféen til andre
• Foreninger, klubber og øvrige brugere mærker en tydelig forbedring i udvalg, service, tilgængelighed og samarbejde
• Caféen fremstår velorganiseret, indbydende og som et sted, man får lyst til at slå sig ned
• Menukortet afspejler kvalitet, sundhed og bæredygtighed, og dine initiativer kan mærkes på både drift og gæsteoplevelse
• Dit team trives, tager ansvar og leverer god service – også når der er travlt
• Du er blevet en synlig og naturlig del af EBICs hverdag, og både kollegaer og gæster ser dig som en, der får ting til at ske
Hvem er du?
Du har erfaring fra café- eller restaurationsbranchen og trives med ansvar, tempo og variation. Du kan lide at være tæt på gæsterne og forstår, at et smil – og god service – gør en forskel. Du er både praktiker og idémager: Du kan se potentialer, løfte kvaliteten og få ting til at ske.
Vi forestiller os, at du:
• Har erfaring med drift af café eller lignende
• Er social og kan se de mange muligheder i samspillet mellem caféen og idrætscenteret
• Tænker i udvikling – både når det gælder mad, udtryk og gæsteoplevelser
• Er klar på fleksible arbejdstider, inkl. aften, weekend og ferieperioder
• Trives i lederrollen og skaber motivation gennem samarbejde
• Møder både kollegaer og gæster med et åbent sind og godt humør
Har du lyst til at være vores nye kollega?
Så send dit CV og en motiveret ansøgning til Administrationschef
Kate Frederiksen på kf@ebic.dk senest 15. Januar 2026.
Vi holder samtaler løbende og håber at kunne byde dig velkommen så hurtigt som muligt.
Stillingen er på 37 timer om ugen. Ønsker du færre timer, kan dette også være muligt.
Løn og ansættelsesvilkår aftales nærmere.
Teknisk medarbejder / Pedel
Har du hænderne skruet godt på – og hjertet med i arbejdet?
I Ebeltoft Idræts- og Kulturcenter (EBIC) er vi hver eneste dag med til at skabe rammerne for bevægelse, fællesskab og gode oplevelser. Her løber børn gennem hallerne, foreningerne fylder salen med liv, og svømmehallen summer af aktivitet. Midt i det hele har vi brug for dig – en teknisk medarbejder/pedel, der holder overblikket og får hverdagen til at glide for både brugere og kollegaer.
Vi leder efter dig, der trives med at være “ham/hende der fikser tingene”.
Dig, der tager fat, når en boldmaskine driller, en dør knirker, et arrangement skal gøres klar – eller når en forælder i svømmehallen har brug for et venligt svar. Du bliver en del af et lille, stærkt team på otte faste medarbejdere og nogle løsarbejdere, som alle brænder for at give vores brugere den bedste oplevelse.
Arbejdstiden ligger primært om dagen, lidt kortere end normalt, fordi der også indgår én aftenvagt samt weekendvagt hver 4. uge. Den variation gør, at du både får ro til dine tekniske opgaver – og mulighed for at være med, når huset summer af liv.
Dine opgaver – i praksis betyder det, at du:
- Går til hånde med alt det praktiske i og omkring hallerne, svømmehallen og udeområderne
• Støtter op omkring afvikling af stævner, events og aktiviteter – ofte helt tæt på brugerne
• Passer svømmehallens teknik og vandkvalitet og sørger for, at alt er sikkert og i orden
• Tager særlige rengøringsopgaver i bassin og teknikområder
• Afløser som livredder eller instruktør, når der er sygdom (vi giver selvfølgelig uddannelse)
• Er den, man trygt går til, hvis noget skal repareres, justeres eller bare lige “ordnes”
• Sætter dit præg på opgaverne, hvis du har særlige kompetencer – håndværk, IT, aktiviteter, kommunikation m.m.
Du er en succes, når…
- Brugerne føler sig trygge i hallerne og svømmehallen – fordi du er til stede og tager ansvar
• Vandkvalitet og anlæg kører stabilt, og du har styr på det tekniske før nogen når at opdage problemer
• Stævner og arrangementer glider, fordi din forberedelse gør en forskel
• Kollegaerne oplever dig som en, der tager initiativ og altid giver en hånd med
• Dagen fungerer – også når noget uventet sker – fordi du kan bevare roen
• Du bidrager til et godt grin, et stærkt fællesskab og den kultur, vi er stolte af i EBIC
• Du er med til at gøre centret til et sted, folk har lyst til at komme – og komme igen
Vi forestiller os, at du…
- Er praktisk, nysgerrig og ikke bange for at lære nyt
• Har en naturlig evne til at skabe tryghed og ro, også når der er mange mennesker
• Er mødestabil, hjælpsom og god til at samarbejde
• Kan arbejde selvstændigt og tør tage initiativ
• Er klar til at tage livredderprøven (du skal nok få al den træning, du har brug for)
• Trives med en hverdag, hvor du både får olie på fingrene og møder en masse glade brugere
Vi tilbyder dig bl.a.:
- En arbejdsplads med højt til loftet og plads til forskellighed
• Fitnessmedlemskab og mulighed for at bruge faciliteterne (efter aftale)
• Betalte pauser og arbejdstider, der er til at leve med
• En vigtig rolle i et center, der står foran en spændende udvidelse og renovering – hvor du får indflydelse
• En hverdag med masser af smil, gode kollegaer og en uformel omgangstone
Vil du være en del af vores hverdag?
Så send dit CV og en motiveret ansøgning til Administrationschef
Kate Frederiksen på kf@ebic.dk senest 15. Januar 2026.
Vi holder samtaler løbende og glæder os til at møde dig.
Ansøgningsproces
Har du spørgsmål til jobbet? Kontakt gerne Kate Frederiksen på tlf. 66 44 55 26
Send CV og en kort motiveret ansøgning til café-ansvarlig Kates e-mail: kf@ebic.dk






